Så skal der ryddes op...
Beklager, men jeg har været en smule fraværende, her på oldschool-bloggen. Jeg har forsøg at fjerne det lokale afskum, den ophobende smuds og det store antal af fjolser og tabere fra gaden, men kampen har ikke været fair og jeg er tydeligvis i undertal.
Mit lokale torv er sølet til i øl-sovs, bræk og hepatitis-C, mens det vælter rundt med skodturister på el-cykler, der ikke kender til højre og venstre og decibelniveauet stiger for hver måned fra socialklasse-5, der ikke ved hvad de skal få tiden til at gå med, mens de bruger mine skattepenge på guldøl og billig brød, som de pisser og skider ud lige bag flaskecontaineren.
Jeg har taget konsekvensen og flyttet. Højt op, så jeg kan spejde ud over byen med min kikkert, men jeg væmmes over at se hvad der vælter rundt dernede. Heroppe fra giver den friske luft min energi til at samle kræfterne og jeg komme kun ned på gaden når der skal hentes forsyninger.
Min kamp i den virkelige verden, må vente til jeg har samlet kræfterne igen og imens kan jeg bruge tiden bedre på at sætte tingene på plads, lige netop her, hvor det hele startede for snart 20 år siden. Det var før vi alle kunne opleve duck-face-taber-influencere på social medier, før vi fik en lorteregering over midten, før vi opdagede at forsvaret var forevigt tabt, før metoo, før wokedokey, før Putin begyndte at gnave sig ind på Europa, før Hamas skulle vinde sympati fordi modparten er mindst lige så vanvittig, før bøger begynder at brændes i USA, før kønnene blev mere end mand og kvinde, før vi igen kan vente på at Trump vender tilbage og før verden begyndte at blive sindssyg og før fakta tabte til dine latterlige krænkende følelser og før svenskerne kastede med håndgranater i min by.
DET ER VIST PÅ TIDE AT RYDDE OP OG DET KOMMER TIL AT SKE LIGE HER.
Du har kun én influencer nu, som betyder noget. Det er Holdkæftmanden! Du skal ikke lytte til andre for her kommer sandheden til at runge kold og kynisk ud over det kvalmende landskab, så Lars, Mette og Troels, Socialklasse-5 og alle de andre idioter får en opsang, som de fortjener.
Holdkæftmanden er tilbage....
2 Comments:
Velkommen tilbage du bærmens og dumhedernes ædle bekæmper ✊
Takker. Vi har meget at gøre...
Send en kommentar
<< Home