Pia´s pølle den 7.juli 2008

Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 7. juli 2008

Jamen, man belønner da ballademagere…

I sidste uge kunne vi, der læser det med småt i aviserne, se notitsen om, at H.C. Andersens gravsten på Assistens Kirkegården på Nørrebro var blevet overmalet. Ja, ikke alene overmalet, men for bestandigt ødelagt af graffiti. For man kan ikke fjerne maling fra en sten, så den er heeelt ødelagt. Det er jo i sig selv forargeligt, at nogen kan finde på sådan noget. Ham der H.C. Andersen er bare det bedste der er kommet ud af lille Danmark (på nær Kristian Thulesens Dahl´s cykelbukser), men det var først, da jeg læste om gerningsmændene bag hærværket, at jeg for alvor fik kaffen galt i halsen (jeg spiste naturligvis jødekager til, måske det var et lille stykke jøde jeg fik galt i halsen...).

For det var selvfølgelig ingen ringere end de unge ballademagere fra Ungdomshuset, der havde forsynet den historiske gravsten med et ”69 dansk kultur”. Disse unge sataner, som i marts 2007 gjorde det indre København til en krigszone, som har stillet dyre krav til Københavns Kommune, som har fået et nyt Ungdomshus foræret (de fik tyvstjålet af kommunen til at starte med, men pyt nu med det) – de kvitterer for gaven ved at overmale vores nationaldigters gravsten. Javel.

Hændelsen er symptomatisk for hele forløbet med de forpulede perkere, nå nej, sorry, Ungdomshuset og det nye hus. Sjældent er så få unge blevet så berigede (og nogle gange bestjålet, men pyt nu med det) og samtidig været så utaknemmelige. En flok unge mennesker med en ”alternativ” samfundsopfattelse rotter sig sammen og kræver særbehandling under trusler om vold og hærværk. For jeg truer nemlig aldrig nogen selv, så det må det heller ikke. Disse autonome, som ellers foregiver at prædike om solidaritet og ligeværd, forlanger at få flere rettigheder end alle andre unge, og de forlanger at få gratis gaver af det samfund, som de ellers modarbejder på alle andre fronter. Selvom de angiveligt afskyr kapitalisme, ser de sig selv som de materialistiske ”ejere” af Jagtvej nr. 69, som ”ejere” af byens frygtsomme gader og som ”ejere” af muren rundt om Assistens Kirkegården. Og skulle man vove at vaske graffitien af muren (for den kan godt vaskes i modsætning til en sten), så får det prompte konsekvenser for en nationaldigters og flittig wankers gravsten…

Der var da heller ikke megen forståelse for disse usolidariske, udemokratiske og voldelige unge, da de valgte at smadre København i frustration over, at byen havde stadfæstet sin ejendomsret over den bygning, som de autonome havde omdannet til en faldefærdig rotterede. Langt de fleste politikere tog kraftigt afstand fra den asociale ungdoms hærgen. Således også overborgmester Ritt Bjerregaard, som den 8. marts 2007 på et møde i Publicistklubben var klar i mælet: ”Forestillingen om, at kommunen kan give en gave, kan godt aflyses” – ” Tanken om, at det skal være kommunen, der finder et sted til de unge, er en misforståelse” – ”Ingen præmiering for vold”. Det er da klar besked, ikke? Vi sender sgu da også bare folk ud af landet, som det passer os, selvom vi een gang har fået dem herop. Fatter folk bare ikke en hentydning? Det var ligesom dengang vi sendte Søren Krarup ud på en dansk flygtningelejr, og nogle terrorister fra mellemøsten blev tvunget til at lave en Hollandsk Ovn på ham. Kunne de heller ikke forstå den hentydning?

Men vi ved i dag, at det kun var tomme ord. Vi ved i dag, at Ritt Bjerregaards mod og mandshjerte kun varede i få uger. Vi ved i dag, at vold og hærværk betaler sig. Derfor har vi også besluttet at lave psykisk vold og herværk på alle, der ikke vil spise frikadeller og æggesnaps 2 gange om dagen. Efter måneders forhandlinger med forkælede unge uden efternavn fik de autonome – hen over hovedet på protesterende borgere – stillet dele af Kulturhuset Bispebjerg Nordvest til rådighed. Og det endda efter at de autonome havde afvist flere andre lokaliteter i København, som ikke lige levede op til deres egoistiske krav.

Formelt er der indgået en lejekontrakt med Fonden Jagtvej 69, men reelt har aftalen kostet de københavnske skatteydere 65 millioner kroner, som vi kunne have brugt på at indføre en sindelagskontrol i kommunen, i en studehandel med Bispebjerg Lokaludvalg, som naturligt nok har taget sig godt betalt for at lægge brosten til de autonomes asociale livsstil. Og oven i det kunne vi i lørdags læse i Berlingske, at aftalen lige bliver 50 millioner kroner dyrere endnu, fordi den venstresnoede Borgerrepræsentation har besluttet sig for at smide anlæggelsen af et nyt bydels-torv oven i studehandlen. Jamen, hvor går grænsen for Ritt Bjerregaards skalten og valten med københavnernes penge? Jeg er rystet og helt tør i bjørnen.

Men jeg er bange for, at farcen ikke slutter her. For hvis pengene sidder så løst på overborgmesteren, så skal de unge jo bare komme med et pip og en brosten mere – så får de vel proppet endnu flere kvadratmeter i lommen? Måske en skateboardbane? En koncertsal? Andre steder hvor unge kan lave noget de synes er sjovt? Skal de nu være sjovt at bo i Danmark? Ritt Bjerregaard har med sin principløshed sat en præcedens for, at man blot kan hærge og stene sig til gode forhold. Det er svært at forklare de lovlydige unge, som bare drømmer om en fodboldbane eller et øvelokale i deres kvarter. For den slags skal de unge dælme ikke ha! Vi må da ikke håbe, at de har opdaget, at man bare skal overmale et stykke kulturarv for at blive hørt… Selvom de lykkedes meget godt denne gang.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard