Nu er det jo sådan, at offentlige transportmidler er noget forbandet lort, ikke pga den service de udøver overfor samfundet, men pga de latterlige høje bus- og togpriser, blandet med folks dårlige ånde og hårfedt på ruderne. Skulle du alligevel være tvunget til at bruge bus eller andet ulækkert, så er her et trick der kan gøre det billigere for dig.. meget billige. Tricket her, fandt Holdkæftmanden på engang i 80erne, men har ikke brugt offentlige transportmidler siden, og derfor ikke tænkt videre over det. Men nu er det på tide at du lærer hvordan du kan komme til at bruge dit klippekort om og om igen, uden det kan ses.
Du skal bruge:
1. Almindelig hvid flydende skolelim, som skal være vandbaseret.
2. Et klippekort (klip et par gange, så det ser ud som om du har brugt det lidt)
3. Et stykke karton, der skal være sort og som har samme bredde som klippekortet og ca samme længde.
De 3 hovedingredienser Herefter skal du påføre et tyndt lag lim på oversiden af kortet, som skal dække det område, der vil blive stemplet på, næste gang du stempler. Smør laget ud med fingeren, så det bliver meget tyndt. Det er mest optimalt at finde en limtype, der ikke afslører sig selv, via reflektion.
Lim der påføres oversiden af kortet.
Nu kan du stemple kortet som altid, og få en legal datomærkning. Men inden du skal bruge kortet igen, tager du en våd klud og fjerner forsigtig limen væk, hvorefter at stemplet også forsvinder. Pas på du ikke gnider for meget på kortet, så det bliver opløst. Du har nu et kort med et stempel mindre, MEN, med et manglende hak.
Inden du skal bruge kortet igen, påfører du limen som før, og lægger det sorte pap op ad bagsiden på kortet, med det sorte udad. Klippeautomaten vil klippe i det sorte pap, og give dig endnu et stempel.
Sort pap på bagsiden, som der klippes i.
Du kan nu fortsætte med at bruge dit kort indtil det begynder at se suspekt ud. Begynder et bestemt område at se slidt ud, kan du bare bevæge dig opad. Men husk at bevare et stempel. Du skal derfor ikke benytte lim, hvis du har besluttet dig for at bevæge dig et trin op.
Er der generel knas med at få automaten til at klippe i det sorte pap, kan du indsætte selve det lille stykke, med et lille stykke sort pap, vedhæftet med fint tape.
God tur og husk lige mintpastillerne!
ps. limtricket kan forresten også bruges på frimærker, hvis du har muligheden for at få dine frimærker igen... Men hvem fanden gør det?